ScreenSize
Adm. direktør, partner og medstifter Thomas W. Færch, Gefion Group. Foto: Gefion Group

Gefion vil købe Victoria Properties efter mislykket børsforsøg

Efter sommerens mislykkede forsøg på at skyde genvej til fondsbørsen via det skrantende biotekselskab Neurosearch forsøger Gefion Group nu igen at skyde genvej til børsen.

Denne gang vil det københavnske udviklingsselskab med adm. direktør og stifter Thomas W. Færch i spidsen bruge Victoria Properties som springbræt til børsen.

Således har Gefion Group netop meddelt, at selskabet vil fremsætte et overtagelsestilbud til aktionærerne i det børsnoterede ejendomsselskab Victoria Properties.

Planen er at skabe et driftsselskab med en ”betydelig” ejendomsportefølje.

– De nuværende majoritetsejere støtter tilbuddet, og planen er, at de fortsætter med en mindre ejerandel, ligesom direktion og bestyrelse forbliver i selskabet, siger Thomas W. Færch, der oplyser, at Gefion Group ikke længere udelukkende vil fokusere på ejendomsudvikling.

Læs også Gefion lover 11 procent om året – forudsat ingen rentestigning i 10 år

Gefion vil gå på to ben
Som et led i selskabets langsigtede strategi har Gefion Group besluttet at fremsætte et frivilligt overtagelsestilbud til aktionærerne i Victoria Properties, der i dag står for driften af en mindre ejendomsportefølje i Jylland.

Selskabets nuværende hovedaktionærer har – ifølge Thomas W. Færch – givet Gefion Group tilsagn om at ville sælge aktiemajoriteten i Victoria Properties gennem tilbuddet. Virksomheden skal have tilført kapital og styrket ledelsen i arbejdet med at skabe et selskab for store, langsigtede driftsinvesteringer herhjemme.

– Vi skal til at gå på to ben. I Gefion Group bliver vi ofte præsenteret for attraktive driftsejendomme, der appellerer til en anden type investorer end dem, vi tiltrækker på udviklingsdelen. Vi besidder nogle klare kompetencer i ejendomssektoren, som giver os unikke fordele i købsprocessen. Det giver gode synergier og mulighed for at skabe et solidt koncept for ejendomsdrift. Vi vil gerne arbejde på et finansielt niveau, hvor vi også kan tilbyde investeringsmuligheder med fokus på de langsigtede afkast og kvaliteter, der typisk tiltaler mere klassiske, langsigtede investorer, siger Thomas W. Færch.

Gefion Group skal senest offentliggøre et tilbudsdokument om fire uger – det vil sige onsdag den 7. november.

Læs også Victoria Properties igangsætter drift med 0,5 million kr. i underskud (+)

Læs også Victoria Properties køber sine første danske ejendomme (+)

Sådan skal Victoria Properties bruges
Gefion Group har tidligere overvejet at sammenlægge alle aktiviteter i ét børsnoteret selskab. Imidlertid har selskabet nu besluttet at fortsætte udviklingsprojekterne i Gefion Group, mens Victoria Properties udelukkende skal bruges til investeringer i driftsejendomme.

Gefion Group har i øjeblikket cirka 165.000 kvm bolig og erhverv under udvikling i Storkøbenhavn. Selskabets portefølje udgør cirka 6,5 milliarder kr. fordelt på en række udviklingsprojekter.

Læs også Neurosearch-bestyrelsen fraråder Gefions bud

Læs også Budkrig om at komme på børsen: Gefion overgår bud fra Nordic Transport Group

Læs også Gefions børsplaner kan spoleres af Nordic Transport Group

Læs også Gefion vil skyde genvej til børsen via skrantende biotekselskab

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt