ScreenSize
Foto: EDC Erhverv

Sydjylland har laveste tomgang for industrilokaler i 9 år

Syddanmark er landsdelen med den største koncentration af industrilokaler, og ikke siden 2009 har tomgangen for fabrikshaller, lagerbygninger og logistikejendomme været lavere.

Det viser nye data fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

Her i midten af 2018 står 2,1 procent af lokalerne til lager og produktion tomme i Sydjylland. Det svarer nøjagtigt til landsgennemsnittet.

– Ifølge vores databaser skal vi helt tilbage til april 2009 for at finde en lavere tomgang. Før finanskrisen var tomgangen kun 1,5 procent, og det blev fordoblet på kun 2 år. Det så allerværst ud i midten af 2013 med en tomgang på 4,4 procent, men siden er der kommet liv og aktivitet i mange ledige lokaler, nærmest støt fra kvartal til kvartal, siger Mette B. Dehn, kommunikationsansvarlig i Ejendomtorvet.dk.

Aktuelt er lige knap 1.600 industrilokaler og bygninger udbudt på landsplan via Ejendomstorvet.dk, heraf 344 i Sydjylland.

Der er flest lokaler til leje eller salg i Vejle (69), Esbjerg (66), Kolding (43) og Haderslev (40). Derefter følger på en delt femteplads Sønderborg og Aabenraa, begge med 34 ledige lokaler, og som nummer syv Fredericia (25).

Lejeindtægter steget med 18 procent
Det faldende udbud af lokaler har betydet, at det ifølge andre tal fra Ejendomstorvet.dk i gennemsnit koster godt 18 procent mere at leje en industri-kvadratmeter end for fem år siden.

– Vi oplever især efterspørgsel på lokaler i gængse størrelser fra 700-800 kvm og op til 1500 kvm, gerne med plads til lidt administration og med udendørs arealer, der kan bruges til oplagring, siger Karsten Lindgård Jensen, direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Esbjerg.

Han vurderer, at tomgangen kan nå ned i niveauet på 1,5 procent som før finanskrisen.

– Det går godt i det østjyske bælte af landsdelen, og samtidig har Esbjerg som landets førende energiby udsigt til øget efterspørgsel af industrilokaler. Der skal investeres mange milliarder i Tyrafeltet med olie og gas, og med det nye energiforlig får vi tre store havvindmølleparker, siger Karsten Lindgård Jensen.

På Ejendomstorvet.dk har Sydjylland 344 industrilejemål eller bygninger til salg – fordelt på landsdelens 12 kommuner:

  • Vejle – 69
  • Esbjerg – 66
  • Kolding – 43
  • Haderslev – 40
  • Sønderborg og Aabenraa – begge 34
  • Fredericia – 25
  • Varde – 11
  • Vejen – 8
  • Billund og Tønder – begge 7
  • Fanø – ingen

Læs også Laveste tomgang i et årti for kontorer i Nordsjælland – 4 byer skiller sig ud

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt