ScreenSize
Adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Jannick Nytoft. Foto: Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark frygter ubalance på boligmarkedet

Det nye, politiske forlig om Airbnb sætter yderligere skub i udlejning til ferieformål på korttidsaftaler.

Det mener Ejendomsforeningen Danmark, som advokerer for, at der er brug for, at reglerne ligestiller ferieudlejning og udlejning af helårsboliger. Ellers er der stor risiko for, at der opstår ubalance på boligmarkedet.

Med forliget om Airbnb (ferieudlejning) har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget, at borgere fremover kan udleje egne helårsboliger til ferieformål i op til 10 uger om året.

– Der er tale om en betydelig liberalisering af gældende regler for ferieudlejning, og med den mere lempelige beskatning af lejeindtægterne må man konstatere, at initiativerne rammer inden for skiven af regeringens målsætning om at booste deleøkonomien, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Problemer og ønsker 
Men liberaliseringen af reglerne for ferieudlejning skal også medføre en tilsvarende liberalisering af reglerne for udlejning til helårsbeboelse, mener erhvervsorganisationen.

– Vi vil opleve en ubalance på boligmarkedet, hvis der ikke sker en liberalisering af reglerne for udlejning af helårsbeboelse. Det skyldes, at man ved ferieudlejning kan sætte en markedsleje, mens lejen ved boligudlejning er stærkt reguleret. Det betyder, at borgere fravælger permanent udlejning af for eksempel værelser til studerende og i stedet for vælger at leje boligen ud til turister, da ferieudlejning er sat ind i en mere fleksibel og økonomisk attraktiv ramme, siger Morten Østrup Møller, juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Ejendomsforeningen påpeger desuden, at forligets deregulering i de offentlige regler for udlejning via Airbnb skal følges op af klare regler, der fortsat gør det muligt for både private og almene udlejere samt andelsbolig- og ejerforeninger og andre boligfællesskaber at regulere udbredelsen af ferieudlejning.

Læs også Deas-direktør udpeget som ny formand for Ejendomsforeningen Danmark

Læs også John R. Frederiksen stopper som formand for Ejendomsforeningen Danmark

Læs også Dades køber kendt kontor- og boligkompleks på 11.000 kvm i Odense

Læs også Bundlinjen halter efter toplinjevækst hos Deas – men nu kommer den

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt