ScreenSize
Katja Viltof
Katja Viltof er ny bestyrelsesformand i Danske Arkitektvirksomheder. Foto: Laura Stamer

”Ukuelig optimist” ny formand for Danske Arkitektvirksomheder

Arkitekt Katja Viltof, der er partner og kreativ direktør hos JJW Arkitekter, kan nu også skrive bestyrelsesformand i Danske Arkitektvirksomheder på sit CV.

Således blev hun valgt som ny formand, da brancheorganisationen torsdag holdt ordinær generalforsamling.

– Jeg er både glad for og beæret over, at Danske Arkitektvirksomheders medlemmer har valgt mig som formand. Arkitektvirksomhederne spiller en afgørende rolle i forhold til at løse mange af de udfordringer, vi står overfor som samfund. Der er i dén grad brug for at få sat fokus på at tænkte langsigtet i byggeriet. Vi skal synliggøre den værdiskabelse som god arkitektur kan generere både miljømæssigt, økonomisk og socialt, siger Katja Viltof.

Hun overtager formandsposten efter Kolja Nielsen, der er adm. direktør for arkitektvirksomheden Cebra. Han har været formand siden 2014.

”En ukuelig optimist, arkitekt og forretningskvinde”
Som bestyrelsesformand i Danske Arkitektvirksomheder skal Katja Viltof synliggøre arkitekterhvervet og skabe de bedste rammer for at drive arkitektvirksomhed i Danmark. Det skal hun gøre sammen med resten af bestyrelsen og brancheorganisationens direktør Lene Espersen.

– Med Katja Viltoft i formandsstolen får vi en ukuelig optimist, en arkitekt og forretningskvinde, der brænder for at skabe bedre vilkår for arkitektvirksomhederne – og som finder løsninger via dialog og samarbejde. Det er et stort plus for en branche, hvor vi selvfølgelig har behov for at tale vores egen sag, men hvor vi ofte står stærkest, når vi indgår alliancer og samarbejder med byggeriets øvrige aktører, siger Lene Espersen.

Katja Viltoft er opvokset i Aalborg og uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 1994. Udover at være partner og kreativ direktør hos JJW Arkitekter bestrider en række andre tillidshverv. Hun er blandt andet censor på arkitektskolerne og fagdommer i arkitektkonkurrencer.

Privat er Katja Viltof gift med Flemming Overgaard, partner i arkitektvirksomheden Keingart, og har tre børn på henholdsvis 21, 18 og 15 år.

Danske Arkitektvirksomheder er en branche- og erhvervsorganisation for private rådgivende arkitektvirksomheder.

 

Fakta: Ny bestyrelse i Danske Arkitektvirksomheder

  • Formand: Katja Viltoft, JJW Arkitekter (nyvalgt)
  • Næstformand: Bente Damgaard, Schmidt Hammer Lassen Architects (nyvalgt)
  • Næstformand: Anders Strange, Aart Architects
  • Niels Jakubiak Andersen, Krydsrum Arkitekter (nyvalgt)
  • Jacob Kurek, Henning Larsen Architects (nyvalgt)
  • Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Architects
  • Jens Ole Bahr, Friis & Moltke
  • Trine Troelsen, Lundgaard & Tranberg Arkitekter
  • Torben Møbjerg, GHB Landskabsarkitekter

Læs også Deas-direktør udpeget som ny formand for Ejendomsforeningen Danmark

Læs også Lisbeth Knudsen og Jens Maaløe træder ind i Niras’ bestyrelse

Læs mange flere navnehistorier her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt