ScreenSize
Realdanias hovedsæde på Jarmers Plads i København. Foto: Realdania

11 byer i yderområderne får millioner til udvikling af Realdania

Realdania har nu udvalgt de 11 kommuner i yderområderne, som den almennyttige, erhvervsdrivende forening støtter denne gang til byudvikling.

Vordingborg, Aabenraa og Assens er de kommuner, der får mest i støtte. Det sker med henholdsvis 7,8 millioner kr., 1,7 millioner kr. og 1,05 millioner kr.

Konkret får kommunerne støtte til at udarbejde strategiske planer for deres bymidter. Planerne skal vise vejen for at skabe nyt liv og aktivitet i gågader og øvrige handelsgader. Nogle af kommunerne vil for eksempel arbejde med at binde handelsområder, den historiske bykerne og eventuelle havneområder bedre sammen.

Støttebeløbene varierer fra 250.000 kr. til 7,8 millioner kr., afhængig af projekternes omfang – og om der eventuelt allerede er udarbejdet planer for hovedbyens midte.

”Bymidten er under pres”
Vordingborg modtager som den eneste kommune støtte til et konkret, fysisk projekt. Det er en omdannelse af byens stationsbygning og byrummene omkring.

– Bymidten i hovedbyerne er under pres. Handel udgør en stadig mindre del af gågadens liv, og der er ikke noget der tyder på, at den tendens vil ændre sig. Spørgsmålet er så, hvis ikke handel kan sikre liv i bymidten, hvad kan og skal så? Det spørgsmål vil vi sammen med – i første omgang – 11 byer og kommuner forsøge at finde svar på. Vi har høje forventninger til, at resultatet udmønter sig i konkrete projekter til gavn og glæde for by og kommune, og til inspiration for andre, siger projektchef i Realdania Björn Emil Härtel Jensen.

Realdania definerer en hovedby som dén eller de større byer i en kommune, som kommunen vurderer kan trække en udvikling i et større område

Den almennyttige, erhvervsdrivende forening har afsat i alt 73 millioner kr. til kampagnen ”Hovedbyer på forkant”, hvor denne omgang var første runde.

Senere i år gennemfører Realdania endnu en runde med interessetilkendegivelser og efterfølgende udvælgelsesproces. Her vil de kommuner, der ikke var med i første runde, få mulighed for at søge støtte til et udviklingsprojekt.

 

Fakta:
31 kommuner tilkendegav i efteråret 2017 interesse i at deltage i et call, som er første runde af Realdanias indsats for at bidrage til at styrke hovedbyer i yderområder. Heraf ansøgte 14 kommuner, og nu får 11 tildelt støtte til projekter. Det er byerne:

  • Hobro: Støttebeløb: 550.000 kr. til forundersøgelse
  • Aabybro: Støttebeløb: 500.000 kr. til strategisk midtbyplan
  • Vordingborg: Støttebeløb: 7,8 millioner kr. til realiseringsprojekt
  • Thisted: Støttebeløb: 250.000 kr. til forundersøgelse
  • Rudkøbing: Støttebeløb: 250.000 kr. til forundersøgelse
  • Varde: Støttebeløb: 300.000 kr. til strategisk midtbyplan
  • Odder: Støttebeløb: 625.000 kr. til strategisk midtbyplan
  • Kalundborg: Støttebeløb: 500.000 kr. til strategisk midtbyplan
  • Haderslev: Støttebeløb: 750.000 kr. til strategisk midtbyplan
  • Assens: Støttebeløb: 1.055.000 kr. til strategisk midtbyplan
  • Aabenraa: Støttebeløb: 1,7 millioner kr. til strategisk midtbyplan

Læs også Realdania uddelte mere i 2017 end forventet – men skruer ned for uddelingerne i 2018

Læs også Realdania: Der skal færre huse og flere mindre boliger i yderområder

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt