ScreenSize

SKAT-underdirektør med ansvar for ejendomsvurderinger ny kundedirektør i KAB

Sanne Kjær kommer fra en stilling som underdirektør i SKAT Kundeservice, hvor hun for tre år siden blev ansat til at rydde op og øge kvaliteten i ejendomsvurderingerne. Før da har hun siden 1997 arbejdet indenfor miljø, natur og planområdet. Blandt andet i Miljøministeriet og By- og Landsskabsstyrelsen.

– Sanne Kjær kommer med en solid ledelseserfaring og et godt kendskab til mange af de rammeforhold, som har betydning for den almene sektor. Hun er en person med masser af engagement, og jeg er sikker på, at hun vil bidrage til at udvikle KAB-fællesskabet og styrke forretningen og relationen til vores kunder, siger Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

I de forskellige stillinger, Sanne Kjær har haft indenfor miljøområdet, har hun arbejdet for en god sag og været en stærk drivkraft. I forhold til den almene sektor og KAB er det i høj grad også sagen, der har vakt hendes interesse:

– Bedre boliger for alle er en rigtig god sag og noget, jeg meget gerne vil arbejde for. Og så oplevede jeg i ansættelsesprocessen, at KAB er et fællesskab med et stærkt engagement. Det tiltaler mig rigtig meget, og jeg glæder mig til at blive en del af det.

Noget andet er den tætte kontakt til virkeligheden.

– Jeg trives klart bedst, når jeg har virkeligheden helt tæt på. Som leder er det vigtigt for mig at vide, hvad det er, jeg leder. Derfor glæder jeg mig også til at komme ud på ejendomskontorerne og i afdelingerne og opleve, hvordan tingene foregår derude. Og til at finde ud af, hvad der er brug for i forhold til opgaveløsning og kundebetjening, siger hun.

Sanne Kjær er uddannet jurist.  Hun har i sine tidligere jobs været tæt på de politiske processer i centraladministrationen og håndteret mange forskellige ansvarsområder.

– Der er nogle helt andre aktører og dagsordener i den almene sektor, og der er meget, jeg skal sætte mig ind i og lære. Men jeg er også enormt nysgerrig, og det bliver spændende at lære sektoren at kende og finde ud af, hvad der vigtigt, og hvad der skal gøres.

Sanne Kjær tiltræder stillingen som kundedirektør i KAB den 1. november 2017.

Læs også: Arkitektforeningens Jesper Pagh fyret efter budgetoverskridelser

Læs også: EDC Erhverv Poul Erik Bech siger farvel til industrichef efter kort ansættelse

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt