ScreenSize

Danske Bank: Awards afspejler at vi er blevet gode til hurtige transaktioner

Danske Bank og Nordea var benhårde konkurrenter på topposterne, da det engelske investormagasin EuroMoney i sidste uge uddelte priser til de bedste på det nordiske marked. Danske Bank blev nr. 1 i 4 ud af 5 kategorier bestående af Best Overall Bank, Loan Finance, Equity Finance, Debt Capital Markets og M&A Advisory.

– Først og fremmest er vi naturligvis rigtig glade og stolte over, at vi er tildelt 4 ud af de 5 Euromoney awards indenfor finans-kategorierne. Vi har gennem de seneste 5 – 6 år oplevet, at det danske ejendomsmarked har været igennem en rivende udvikling og på få år er blevet meget professionelt. Det gælder både investorer, udviklere og rådgivere, og det var baggrunden for, at vi tilbage i 2013 samlede vores kompetencer på ejendomme, bank og realkredit i Storkunder Ejendomme, siger vicedirektør Bjarne Jørgensen og fortsætter:

– Vi kan se, at vores konkurrenter tilsvarende har oprustet på forskellig vis, så konkurrencen om at levere de bedste løsninger er hård.

Bjarne Jørgensen forventer der er to grunde til, at Danske Bank er rykket frem i et marked, der har oplevet en stigende  transaktionshastighed de seneste år.

– Vi har haft meget fokus på at være dygtige til at forstå vores kunders strategier og ambitioner, så vores rådgivning og løsninger bedst muligt støtter op om kunderne i forhold til at realisere deres strategi og ambitioner. Derudover har vi arbejdet meget med blive dygtige til at processe closings af transaktioner, som jo er en kritisk fase for både kunder og rådgivere. Og i al beskedenhed synes jeg faktisk, at vi er lykkedes meget godt på disse indsatsområder, siger Bjarne Jørgensen.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt