onsdag 27. september 2017 00:50
Bjerg Arkitektur og Aros Rådgivende Ingeniører stifter fælles bygherrerådgivning
Aros Rådgivende Ingeniører og Bjerg Arkitektur vil for fremtiden samarbejde om et målrettet fokus mod bygherrer, der skal bruge rådgivning indenfor bæredygtigt byggeri. Samarbejdet får navnet Bjerg’Aros Advice og vil have kontorer i København, Århus, og Aalborg.
Hermed følger de to firmaer op på en tendens i rådgiverbranchen, hvor fokus på bæredygtigt byggeri samles i større enheder, hvilket gør det muligt at favne bredt og samtidig målrettet.
– Vi er bygherrens advisor. Vores rolle er, at sikre bygherrens interesser i et projektforløb. Bæredygtighed og energieffektivt byggeri, er nu integreret hos de toneangivne aktører på markedet. Derfra ser vi konturerne af en megatrend, som vil udfolde sig i branchen. Vi er meget bevidste om, at vi ikke vil ind og lave projektering. Vi kommer ikke til at konkurrere med rådgivende ingeniører eller arkitekter. Vi skal ikke projektere – vi skal styre processerne, siger Søren Krarup Hansen, medstifter og direktør i Bjerg’Aros Advice.
– Vi er eksperter i at rådgive, og som advisorer har vi også kompetencer indenfor projekterings- og byggeledelse. Vi vil være projektledere inden for alle de aspekter, der ikke kan standardiseres. Bjerg’Aros Advice er en strategisk bygherrerådgiver – der varetager alle aspekter lige fra klargøring og initiering af et projekt, til ejendommen er sat i drift, siger han.
Bjerg’Aros Advice opererer fra København, Århus, og Aalborg. Med sammenlagt 65 års erfaring fra henholdsvis bygherre, arkitekt- og ingeniørbranchen, samt en grøn virksomhedsprofil og ambition om at højne niveauet hvad angår bæredygtighedscertificeringer indenfor byggeri og rådgivningsbranchen, arbejder Bjerg’Aros Advice ud fra DGNB-, BREEAM og passivhus+ standarder samt en totaløkonomisk (LCC) forankring.
– Igennem et tværfagligt samarbejde med erfaring fra både arkitekt- samt byggebranchen er Bjerg’Aros’ mission at skabe grøn og bæredygtig rådgivning. Vi hjælper med driftsledelse især på energisiden, hvor vi er meget stærk på viden. Vi sørger for at investeringsøkonomien minimeres. Samtidig sikrer vi en lav driftsøkonomi med lang levetid, hvormed der opnås en samlet økonomisk optimering for alle parter af byggeriets levetid – med størst mulig grøn effekt. Man kan sige, det er den pakke, vi gerne vil ind og yde, og dermed sikre vores kunder en optimal rådgivning om den påvirkning, de konsekvenser og den indflydelse deres valg har på sted, miljø og samfund, siger Kjeld Bjerg, stifter af Bjerg Arkitektur og medstifter af Bjerg’Aros.
Læs også: Minister hædrer Bjerg Arkitektur for passivhus
Læs også: Søren Krarup Hansen ny afdelingschef i Orbicon i Aarhus
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.