mandag 18. september 2017 00:12
Schneider Electric henter erfaren profil hos Bravida til toppost
Med mange års erfaring i elbranchen er Morten Jørgensen blevet hentet til at videreudvikle vækststrategien for EcoBuilding, der er et af Schneider Electrics vigtigste forretningsområder.
Den 53-årige Morten Jørgensen tiltræder den 18. september og får det overordnede ansvar som Vice President for EcoBuilding, der har fokus på at gøre bygninger intelligente, så det samlede energiforbrug nedbringes. Dermed afløser han Søren Eriksen, som nu rykker til en direktørpost i Schneider Electrics nordeuropæiske område.
Morten Jørgensen kommer fra en stilling som Chief Commercial Officer i Bravida Danmark, der er Nordens største aktør inden for tekniske installationer. Han er en kommerciel profil med en lang erfaring inden for salg, marketing, e-business, kommunikation og indkøb – og har desuden mange års ledelseserfaring som CEO for henholdsvis Louis Poulsen El-Teknik, Lemvigh Müller og Executives Global Network.
– Verden bliver mere global, og derfor er det en fordel at have et stærkt brand på tværs af landegrænser. Schneider Electric er kort sagt i en eksplosiv udvikling på den globale scene, og det vil jeg gerne være en del af. Schneider Electrics fokus på grøn omstilling, bedre indeklima og digitale løsninger, der effektiviserer energiforbruget, tiltaler mig ganske enkelt, siger Morten Jørgensen.
Helene Egebøl, der er administrerende direktør i Schneider Electric, er meget tilfreds med beslutningen om at vælge Morten Jørgensen i rollen som direktør for EcoBuilding.
– Vi mener, at fremtiden inden for digitale løsninger handler om at agere i et økosystem med andre virksomheder. Morten Jørgensen kender bygge- og elbranchen rigtig godt, har de rette kompetencer og forbindelser i dansk erhvervsliv og er derfor den perfekte kandidat til at udvide Schneider Electrics samarbejde med andre i branchen, siger Helene Egebøl.
Læs også: Niels Svenningsen får ansvaret for Schneider Electric i Nordeuropa
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.