torsdag 31. august 2017 15:08
Ejendomsdagene er startet med lovning om fortsat gode tider – lidt endnu
Det går godt. Også for ejendomsbranchen, der forventes at afslutte 2017 som et rekordår. Så det der snakkes om omkring bordene på Comwell Hotel Keller Park på årets Ejendomsdage er “kan festen blive ved?”
Danske Banks cheføkonom Las Olsen havde et kort svar på dette spørgsmål.
– Nej.

Det lange svar er mere kompliceret, for det indebærer en større analyse af data og risikofaktorer. Specielt størrelsen på den ledige arbejdskraft og rentestigninger er vigtige i ligningen.
– Man skal være opmærksom på, at økonomien kører så hurtigt, som den kan lige nu, og det er en god idé at indrette sig herefter, for det er en udvikling, der ikke kan blive ved i mange år, siger Las Olsen.
– Der er ekstremt lave renter, og det vil der blive ved med at være et par år endnu, men det vil ikke vare for evigt. Væksten afhænger bl.a. af, at der er kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Vi ser at beskæftigelsen stiger med 3500-4000 om året, men efterhånden er køen til at komme ind på arbejdsmarkedet er ikke så lang.
Las Olsens har to opfordringer til ejendomsbranchen. For det første skal de passe på risikoen i deres investeringer og vælge dem, der kan klare sig i en virkelighed med højere rente og lavere vækst.
Den anden opfordring er at bygge flere erhvervsbygninger, da virksomhederne har brug for arealer at boltre sig på for at skabe vækst.
– En af grundene, til at det ikke går så godt som det kunne, er at der ikke har været nok investeringer i alle typer af erhvervsejendomme, siger han.
De øjeblikkeligt høje vækstrater giver optimisme for fremtiden i ejendomsbranchen. Denne optimisme viste sig helt konkret i en rundspørge blandt de 160 deltagere fra alle afskygninger af branchen, hvor det kom frem, at 85 procent forventer en positiv bundlinje næste år. Desuden tilkendegav 82 procent, at de også mente at Danmark i det næste år vil være et attraktivt land for udenlandske investorer at investere i.
For at fejre de gode tider bød det tyske ejendomsinvesteringsselskab Patrizia på kage lavet af Mette Blomsterberg, der selv var mødt op til Ejendomsdagene for at tale om hendes kreationer.

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.