tirsdag 08. august 2017 09:19
Falleret butikscenter i Nordsjælland omdannet til 31 rækkehuse
De lokale politikere har godkendt at Blovstrød Centret omdannes fra detail til boliger efter længere tids tomgang.
– Om det er en lukket butik eller en forladt virksomhed, så er det altid kedeligt at se på, ikke mindst for naboerne. Det bliver nemt et fastfrosset billede på krisetider, siger Niels Kirkegaard, medlem af Teknik- og Planudvalget.
Blovstrød Centret er en cirka 4000 kvm stor ejendom beliggende på hjørnet af Sjælsø Allé og Blovstrød Allé i Blovstrød og har været domicil for Kongeegen, der ejer ejendommen.
Med beliggenheden midt i Blovstrøds villakvarter, er Ib Henrik Rønje, ejer af Kongeegen glad for, at kommunen har givet tilladelse til at omdanne ejendommen til boliger.
– Rækkehusene henvender sig både til unge og ældre og små som større familier, hvilket går fint i spænd med kommunens ønske om at opføre yderligere boliger, for at kunne tiltrække flere borgere i den erhvervsaktive alder til kommunen, siger han.
De 31 rækkehuse varierer i udformning og størrelse. Der er således mere end 21 typer at vælge imellem fra 112 kvm til 176 kvm. Størstedelen af rækkehusene er gennemlyste med store gulv-til-loft vinduer, ligesom der er direkte udgang til udendørsarealerne fra både stue og køkken. Boligerne er alle i 2-3 plan med 2-4 soveværelser, egen have/terrasse og med adgang til en japansk inspireret have placeret på fællesarealet midt i bebyggelsen.
Både Blovstrød Centret, Byparken og andre bygninger i kvarteret er tegnet af arkitekten Georg Jensen og opført 1968-71. Den eksisterende bygnings karakter bevares – bl.a. det store afvalmede røde tegltag, ligesom den offentlige sti gennem området og bebyggelsen opretholdes. Boligerne færdiggøres i etaper, og de første står klar til indflytning pr. 1. oktober 2017.
EDC Projekt Poul Erik Bech står for udlejningen.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.