mandag 03. april 2017 22:01
Butikstomgang falder på Fyn
Efter flere år med mange tomme butikslokaler er tomgangen nu faldende, viser tal fra Ejendomstorvet.dk.
– Særligt det seneste halvandet år er der kommet liv i mange fynske butikslokaler, hvor tomgangen er faldet støt kvartal for kvartal og samlet ret markant. Faktisk skal vi helt tilbage til 2008 for at finde færre ledige lejemål end nu. Yderligere et sundhedstegn er, at lejeniveauerne er steget mærkbart de seneste kvartaler og ligger højere end for 5 år siden, siger adm. direktør Simon Birch Skou, Ejendomstorvet.dk.
Ved indgangen til 2017 stod kun 4,7 procent af de fynske butikslokaler tomme – efter et vedvarende fald fra cirka 5,5 procent i midten af 2015. Samtidig ligger tomgangen stabilt på det laveste niveau i 8,5 år (på nær et kortvarigt dyk i slutningen af 2012).
Lejeprisen per kvm. butik er ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk steget 19 procent det seneste år og ligger dermed 30 procent højere end for 5 år siden.
– Odense oplever stor efterspørgsel på butikslokaler – i kraft af blandt andet byomdannelsen ved Thomas B. Thriges Gade i centrum og letbanen, som åbner 2020. I Svendborg ser det også meget positivt ud med rift om butikslejemålene, og udbuddet af lokaler kan ikke følge med efterspørgslen. I Kerteminde har vi haft relativt let ved at få udlejet flere mindre lejemål, og i Nyborg har vi haft flere fremvisninger end normalt, siger erhvervsmægler Andreas M. Jensen.
Nybolig Erhverv Odense har på kort tid håndteret to store udfordringer, udløst af ændrede forbrugervaner: Den lukkede Fona-butik i det centrale Odense blev hurtigt overtaget af H&M-naboen, som har udvidet. Lidt uden for centrum, ved Bilka og det store Rosengårdscenter, er den ligeledes lukkede Computer City-storbutik genåbnet som Maxi Zoo-dyrehandel.
– Butikslejen har nok fundet niveauet og vil formentlig blive liggende der et stykke tid. Tomgangen for butikker vil falde yderligere, i hvert fald i det centrale Odense, hvor der bliver investeret meget i disse år. Samtidig oplever vi interesse fra flere internationale kæder for at etablere sig i byen, siger Andreas M. Jensen.
Ejendomstorvet.dk har aktuelt 136 fynske butikslokaler, som er udbudt enten til leje eller til salg. Heraf ligger 99 i Odense Kommune, 10 i Nyborg og 8 i Svendborg.
Ejendomstorvet.dk er ejet af de danske erhvervsmæglere ligesom ”søsterportalen” Boligsiden.dk og har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst med aktuelt knap 10.200 erhvervslokaler og ejendomme. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 100.000 besøg hver måned.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.