torsdag 23. marts 2017 00:31
Byggerier i Region Syddanmark for 11 milliarder kr. de næste 12 måneder
482 projekter med et budget over 50 mio. kr. vil indenfor de kommende 12 måneder have byggestart herhjemme, viser netop offentliggjorte tal fra Byggepipeline.dk. Projekterne har en samlet værdi på 73 milliarder kr., hvilket næsten er på samme høje niveau som ved sidste måling.
– Når vi ser på pipelinen for de store byggeprojekter de kommende 12 måneder, ser det rigtigt positivt ud. De store projekter holder fortsat et højt niveau, fortæller adm. direktør Jens Slott Johansen, fra Byggefakta A/S, der leverer data til pipelinelisterne.
Det er fortsat de private bygherrer, der holder niveauet oppe. Med planlagte byggeprojekter for knap 50 milliarder kr., tegner den private sektor sig for 68 pct. af den samlede byggepipeline, hvor Region hovedstaden tegner sig for halvdelen af alle store byggerier.
Spændende udvikling i Syddanmark
Men også Region Syddanmark ligger godt i målingen. For et år siden var der planlagt stort byggeri for 7 mia. kroner i det sydlige Danmark, mens tallet i dag er 11 mia. kroner og dækker en række spændende byggerier som eksempelvis Facebooks nye datacenter ved Odense, et nyt datacenter i Taulov ved Fredericia samt Legos nye hovedkvarter i Billund. Region Syddanmark udgør i de kommende år 15 pct. af den samlede byggepipeline for hele Danmark.
– Det ser især godt ud i Region Syddanmark, hvor pipelinen for de store projekter er vokset støt gennem de seneste 12 måneder. Byggeriet i regionen har ellers ligget på et relativt lavt niveau de seneste år, men med de nye pipelinelister ser det altså ud til, at den udvikling er ved at vende”, fortæller Jens Slott Johansen videre.
Kapacitetsudfordringer
Også direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, glæder sig over det høje aktivitetsniveau, som ser ud til at have spredt sig til hele landet. Men travlheden kan give kapacitetsudfordringer i hele landet, advarer han.
– Det er glædeligt, at der sker en masse og travlheden ser ud til at have bredt sig til alle regioner. Bagsiden af medaljen er naturligvis, at alle nu også må forholde sig til begyndende kapacitetsudfordringer og dermed potentielle prisstigninger, som ellers mest har været et fænomen omkring de store byer, siger Henrik L. Bang.
Han opfordrer derfor alle Bygherreforeningens medlemmerne at være mere opmærksomme på markedssituationen i eget område, inden der udbydes en opgave. Det skal sikre, at opgaverne ikke klumper sig sammen og priserne dermed risikere at stige.
– Det vil bestemt være en fordel at have en analytisk tilgang og forsøge at time udbuddet i forhold til, om der er ledig kapacitet i markedet. Desuden vil det være en fordel også at efterspørge aktører fra udlandet til projekterne for at sikre, at der kommer ekstra kapacitet ind på det danske marked og vi dermed undgår overophedning. Det vil være godt for os alle, slutter direktøren for Bygherreforeningen.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.