ScreenSize
Claus Lønborg (Foto: Copenhagen Capacity)

Copenhagen Capacity sikrede 1.377 job i Danmark i 2016

Copenhagen Capacity, der blandt andet står bag den danske stand på Mipim, har ifølge en årsrapport udarbejdet af revisions- og rådgivningsfirmaet EY været med til at skabe 866 nye job i Greater Copenhagen og har desuden bidraget til at fastholde 511 arbejdspladser, som ellers var i farezonen for at rykke til udlandet.

Resultatet er det bedste i Copenhagen Capacitys historie og er en direkte følge af, at organisationen har rådgivet 27 udenlandske virksomheder om investering, etablering og udvikling i regionen.

– 2016 var et rigtig godt år for Copenhagen Capacity, og vi er glade for den tillid, som de udenlandske virksomheder og vores regionale samarbejdspartnere har vist os. Vores arbejde har skabt vækst og udvikling i hele regionen, ved at vigtige job og investeringer er trukket til eller forblevet i Greater Copenhagen frem for at rykke til byer som Stockholm, Hamborg og Amsterdam, siger Claus Lønborg, adm. direktør i Copenhagen Capacity.

Talenter tæller
Det var primært videntunge virksomheder, som Copenhagen Capacity sidste år hjalp med at starte virksomhed i Greater Copenhagen. Konkurrencen med andre metropolregioner er hård, og virksomhederne kigger især efter de dygtigste talenter, når de skal beslutte, om de skal etablere sig i København.

– En udslagsgivende faktor for de virksomheder, vi har rådgivet, er adgang til kvalificeret arbejdskraft samt det stærke samarbejde mellem uddannelsesorganisationer og erhvervsliv i regionen. Derfor vil vi arbejde på fortsat at udvikle dette samarbejde og vores talenttiltrækningsinitiativer, da det er nøglen til at styrke den positive udvikling, siger Claus Lønborg.

Claus Lønborg fremhæver, at de udenlandske virksomheder i høj grad efterspørger hjælp til kontakter til relevante aktører og samarbejdspartnere i regionen, samt strategisk sparring om virksomhedsstruktur og -udvikling.

Copenhagen Capacity har i 2016 været involveret i 27 såkaldte lokaliseringssager, hvor man rådgivet virksomheder om enten at etablere sig i Greater Copenhagen eller at fastholde og udvikle sin virksomhed i regionen.

70 pct. af sagerne er såkaldte greenfield-sager, hvor man rådgiver virksomheder om at etablere sig.  De resterende sager vedrører udvidelse og fastholdelse af virksomheder og arbejdspladser.

Hovedparten af virksomhederne er kinesiske og amerikanske. 9 af de 27 sager vedrører kinesiske virksomheder, og 7 af virksomhederne er amerikanske. Resten stammer fra Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge og Japan.

26 pct. af de virksomheder, som Copenhagen Capacity har rådgivet i 2016, arbejder inden for it- og telesektoren, 19 pct. inden for cleantech og 11 pct. inden for life science. 7 pct. er logistikvirksomheder, mens resten opererer inden for andre sektorer.

.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt