Projektudbyderen og -administratoren Difko har fået et boligprojekt i Viby syd for Aarhus fuldtegnet på få uger. Boligejendommen ligger i et område, hvor der er stor efterspørgsel efter lejeboliger, og investorerne kan se frem til et afkast på 10 procent om året.
– Med salget vender Difko tilbage til det fundament, virksomheden oprindeligt blev skabt på – at sørge for, at danskere sammen kan investere i gode, sunde og solide projekter. Vi er meget tilfredse med projektets succes, men vi stopper ikke her. Vi holder næsen i sporet og har flere projekter i pipelinen, siger Carsten Lykke.
Det er syv år siden Difko sidst investerede i en projektejendom. Men nu har selskabet fået blod på tanden igen.
– Og vi standser ikke her. For Difko skal tilbage på de to ben, det blev skabt til at gå på: investeringsprojekter og forvaltning af dem. I de seneste år har forvaltningen været den største aktivitet, men med projektet i Aarhus Syd sætter vi handling bag ordene. Vi viser, at vi vil tilbage på to ben, udtaler Carsten Lykke
Et godt alternativ til forældrekøb
Projektet udbydes som et aktieselskab, hvor det er muligt at investere med både frie midler og med pensionsmidler. For projektets investorer er det muligt at anvise lejere til lejlighederne, og Difko Aarhus Syd er dermed et alternativ til forældrekøb.
– Det skal desuden nævnes, at vi har tegnet fuldtegningsgaranti for projektet, hvilket vi også vil gøre ved nye projekter fremover. Det giver sikkerhed for personer, der putter penge i projekterne, forklarer Carsten Lykke.