ScreenSize

Aalborg Kommune vil opføre 416 nye almene boliger med tilskud fra staten

Regeringen har i forbindelse med flygtningetilstrømningen til Danmark tildelt kommunerne puljemidler til opførelse af boliger, der blandt andet kan bebos af flygtninge.

Aalborg Kommune fik i 2016 tilsagn om et tilskud på 26 mio. kroner fra Staten til opførelsen af almene familieboliger. hvilket muliggør opførelsen af 416 almene boliger.

 

– Gennem et strategisk partnerskab med de almene boligorganisationer, som skal stå for opførelsen af boligerne, skal der skabes fremtidssikrede boliger, der også på sigt kan leve op til forskellige befolkningsgruppers boligkrav, så vi kan tilbyde lejeboliger i hele Aalborg Kommune, udtaler Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen.

Fordeler boligerne i oplandet
Det er de almene boligselskaber, der skal opføre boligerne, og Aalborg Kommune har besluttet en fordeling af boligerne, hvor halvdelen af boligerne skal opføres i Aalborg/Nørresundby og den anden halvdel i de mindre og mellemstore byer.

Boligerne i de mindre og mellemstore byer vil efter planen blive opført i klynger af 20-25, mens der i Storaalborg kan opføres boliger i klynger på op til 55 boliger.

Man forventer således at opføre boliger i Nibe, Gandrup, Klarup, Vester Hassing, Svenstrup, Sulsted, Vadum og på fire placeringer i Nørresundby.

– Med det vedtagne boligprogram på i alt 416 boliger vil der i de kommende år blive opført 11 nye almene boligbebyggelser. Processen er godt i gang, og i dialog med Boligselskaberne skal vi nu i gang med en yderligere bearbejdning af projekternes udformning. Det bliver i den forbindelse rigtig vigtigt at se på projekternes samspil med de lokale omgivelser, og vi vil undervejs i processen invitere samrådene til at være med til at sikre, at de nye boliger er med til at understøtte lokale værdier, såvel kulturelle som rekreative, slutter Hans Henrik Henriksen.

Boligerne, der til dels finansieres af kommunen og tilskuddet fra staten, skal opføres på kommunale grunde.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt