onsdag 01. februar 2017 15:25
Deas får ny chef for renoveringsprojekter i Østdanmark
Jeppe Blohm Nielsen er den 1. februar tiltrådt som ny afdelingschef for projektafdelingen i ejendomsforvaltningsselskabet Deas.
Han får det overordnede ansvar for at projektere og gennemføre vedligeholdelsesprojekter og moderniseringer for Deas’ kunder i øst – både institutionelle og private ejendomsinvestorer samt andelsbolig- og ejerforeninger.
Jeppe Blohm Nielsen er 37 år og uddannet murer, bygningskonstruktør og projektchef. Han har en bred erfaring med bygherrerådgivning, personale- samt forretningsledelse og kommer fra en lignende stilling hos Gaihede.