ScreenSize

Aart Architects vokser sig større, men tjener mindre

Aart Architects har vokseværk i Norden, og det kommer til udtryk i det nyeste regnskab for 2015/2016, hvor omsætningen på tre år er vokset med 50 pct. til 83,9 mio. kr., skriver Finans.dk.

Den høje omsætning afspejler sig dog ikke på bundlinjen, hvor arkitektvirksomheden rammer 3,3 mio. kr., hvilket er en tilbagegang på 700.000 kr. Men faldet i overskudsgraden fra 6,4 pct. til 3,5 pct. er blot en del af strategien.

– Vi ser det ikke som en nedgang, men som noget rigtig godt. Vi har valgt at kaste en masse penge i store projekter og i vores afdelinger, så det er helt kalkuleret. Vi er blevet mere investeringslystne, siger Torben Skovbjerg Larsen, adm. direktør og medejer af firmaet.

Han understreger, at halvdelen af Aart Architects omsætning i øjeblikket ligger i Danmark, mens Norge er det næststørste marked, hvor arkitektfirmaet i øjeblikket er med på projekter for en anlægssum på langt over 10 mia. kr.

Aart Architects blev for nyligt valgt som rådgiver på et projekt, der skal omdanne Aarhus Kommunehospital til nyt campusområde for Aarhus Universitet.

Læs mere: AART-team er valgt som rådgivere på 110.000 kvm. stort campus-projekt i Aarhus

Læs mere: AART architects skal designe 13.000 kvm. nyt vikingemuseum i Oslo

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt