tirsdag 17. januar 2017 15:36
KPC vil bygge boliger og erhverv på 5.500 kvm. grund i Lyngby
Andersen & Martini og KPC har indgået en betinget aftale om udviklingen af en grund på ca. 5.500 kvm. på Lyngby Hovedgade. KPC ønsker at udvikle et byggeri med erhverv og boliger på arealet, men aftalen er bl.a. betinget, at, Andersen & Martini kan finde en tilfredsstillende genplacering i nærheden samt, at der vedtages en ny lokalplan, der giver mulighed for at gennemføre projektet på ejendommen.
KPC er gået i dialog med Lyngby-Tårbæk Kommune om at udvikle projektet. Det skal ske i samarbejde med Arkitema, hvor forventningen er et projekt, som rejser sig i højden ud mod Lyngby Hovedgade, men er lavere bagved.
Man regner med, at der kan opføres ca. 15-20.000 etagemeter på grunden i op til 7 etager plus kælder. KPC går nu i dialog med de potentielle brugere til placeringen samt en investor til det samlede projekt.