ScreenSize
(Visualisering: Aarhus arkitekterne).

Enemærke & Petersen skal renovere Bispehaven i Aarhus for 187 mio. kr.

Østjysk Bolig, som ejer og driver Bispehaven i Aarhus, har valgt et team bestående af Enemærke og Petersen, Aarhus arkitekterne, Niras, byMunch by- og landskabsdesign at udføre en markant omdannelse af området over de næste år til en værdi af 187 mio. kr.

Projektet kommer efter at en spørgeskemaundersøgelse fra Politiets Tryghedsindex i 2016 viste, at 56,7 pct. af Bispehavens borgere følte sig trygge i området – en andel der gjorde beboerne til de mest utrygge beboere i alle landets særligt udsatte boligområder.

– Vores team har en helhedsorienteret tilgang til at skabe tryghed i Bispehaven. Trygheden er naturligvis omdrejningspunktet for den færdige arkitektur, men processen derhen er for os i teamet ligeså afgørende for at styrke trygheden. Her skal beboerne høres og inddrages og vi skal engagere dem i hele processen, siger Jesper Finderup, produktionsdirektør i Enemærke & Petersen.

Beboere ansættes på byggeplads
For at styrke beboerengagementet har entrepriseteamet helt konkrete tryghedsaktiviteter klar:

– Vi har god erfaring med at engagere beboerne i f.eks. at lave gårdhaver, hvor de sammen kan dyrke grøntsager og lære naboen at kende. Vi etablerer også et ”delebibliotek”, hvor beboere kan låne både grej og naboens menneskelige ressourcer til f.eks. gør-det-selv projekter, fortæller Jesper Finderup og forklarer, at entreprenørvirksomheden også har påtaget sig en helt konkret forpligtigelse i forhold til beboerne:

– Enemærke & Petersen ansætter en halv snes unge ufaglærte beboere på byggepladsen – vi har gjort det før og det skaber ejerskab hos de unge og vi har været så heldige at få nogle rigtigt gode medarbejdere på den måde.”

Tryghedsrenoveringen af Bispehaven er en totalentreprise og udføres af Enemærke & Petersen med aarhus arkitekterne, Niras, byMunch by- og landskabsdesign for Østjysk Bolig. Byggeriet går i gang i 2017 og forventes afsluttet i 2020.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt