ScreenSize
(Illustration: Arkitema Architects)

Arkitema Architects skal designe velkomstcenter ved Mols Bjerge

Arkitema Architects er blevet udpeget som vinder af konkurrencen om at skabe Velkomstcenter Mols Bjerge.

Centret bliver placeret i tilknytning til Hack Kampmanns Strandhus ved Kalø Slotsruin, der har cirka 150.000 besøgende om året.

Poul Schülein, partner i Arkitema Architects, er meget glad for, at Arkitemas indfølte løsning blev valgt som vinder af arkitektkonkurrencen:

– Vi har ikke tegnet et hus i klassisk forstand, det er snarere en del af landskabet omkring Kalø slotsruin og Strandhuset. Vi har afspejlet det bakkede landskab og glæder os til at arbejde videre med at skabe et atmosfærefyldt rum både inde og ude, siger Poul Schülein, partner i Arkitema Architects.

Tribune giver overblik og siddepladser
Det skrånende terræn betyder, at velkomstcentrets 750 kvadratmeter er fordelt på to niveauer. Øverste niveau, hvor indgangsparti, garderobe og toiletter er placeret, er altid åbent for gæster. På det nederste niveau ligger udstillingsområdet samt café og restaurant, der har en storslået panoramaudsigt mod Kalø Slotsruin.

De to niveauer er foruden almindelig trappe og elevator forbundet via en tribunetrappe. Den giver et godt overblik over udstillingen og tilbyder samtidigt siddepladser til for eksempel skoleklasser eller foredragsgæster. Tribunen fortsætter uden for bygningen, så der også ude i det fri er mulighed for et uformelt mødested eller et dejligt sted at pakke madkurven ud.

– Vi har haft brugerne af Nationalpark Mols Bjerge i fokus under vores arbejde med at udvikle velkomstcentret, der giver mulighed for en varieret anvendelse for både lokale gæster og turister, fortæller Poul Schülein.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt