torsdag 08. december 2016 09:15
Ny underdirektør i ATP Ejendomme
Lars Gøtke kommer fra en stilling som direktør i World Trade Center, ligesom han tidligere har været ansat i en årrække i Nordea Ejendomme. Han indtræder i direktionsgruppen i ATP Ejendomme og har en teoretisk baggrund som arkitekt og HD i finansiering.
Med ansættelsen af Lars Gøtke styrker ATP Ejendomme sin udlejnings- og kundefunktion. Med den løbende udbygning af porteføljen af investeringsejendomme i Danmark forventes disse funktioner yderligere styrket den kommende tid.
ATP Ejendomme har investeringer i fast ejendom i Danmark og udlandet for ca. 35 mia. kr. Den største del af porteføljen er ca. 90 direkte ejede ejendomme med et samlet udlejningsareal på ca. 1,2 mio. kvm.