ScreenSize
PKA’s kontorejendom i Virum bærer certificeringen DGNB-guld. For fremtiden kan bygninger med DGNB-certificering hædres for deres arkitektoniske værdi (Foto: PKA)

Eksisterende PKA-ejendom modtager DGNB-guld

Som en af de første eksisterende erhvervsejendomme er PKA’s kontorejendom i Virum netop blevet hædret for dens bæredygtighedskvaliteter. Ejendommen får prisen af den danske DGNB-certificeringsordning for bæredygtige byggerier.

Kontorejendommen var med i et pilotforsøg fra DGNB, der skal løfte arbejdet med bæredygtighed for eksisterende ejendomme. Ejendommen får den næsthøjeste karakter – guld – for en række grønne løsninger som fx installering af LED-belysning og reducering af varme- og kuldepåvirkningen fra vinduer. Tilsammen sikrer løsningerne et lavt energiforbrug, reducerer klimapåvirkningen og skaber et godt indeklima til gavn for lejerne.

– Vi forbedrer løbende vores ejendomme, så de lever op til fremtidens behov og fortsat er attraktive lejemål. Ved at investere i bedre indeklima og lavere energiforbrug skaber vi bedre forhold for lejerne, og det fremtidssikrer afkastet fra vores ejendomme. Derfor er vi er stolte af, at denne strategi bekræftes og anerkendes ved en guldcertificering af DGNB, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Som en ansvarlig investor har PKA også bæredygtighed i eksisterende ejendomme som fokusområde, da det både gavner lejerne og klimaet og er med til at sikre ejendommens værdi.

DEAS var PKA’s rådgiver under pilotprojektet.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt