ScreenSize
Salget af storparcellerne, som byrådet i Kolding netop har godkendt, ligger mellem Drejens og Nr. Bjert. (Foto: Kolding Kommune)

Investor bygger 130 boliger i ny bydel i Kolding

C-Bolig, der er en del af ejendomsselskabet KLH-gruppen, og Kolding Kommune har netop indgået en købsaftale og går nu i dialog om de nærmere detaljer i byggeriet. Som udgangspunkt kommer det til at omfatte 120-130 lejligheder, som bliver fordelt på 13 såkaldte punkthuse i to etager. Hvert hus kommer til at rumme 4-6 lejligheder med 2-4 værelser.

– Vi har i forvejen ejendomme i Kolding, og beliggenheden i Nr. Bjert er god. Vi ser selvfølgelig på områder, hvor vi ved, at folk gerne vil bo. Området her er tæt på både motorvej, indkøb, børnehave og en god skole, så jeg er ikke i tvivl om, at stedet er attraktivt. Byggeriet bliver for både unge og ældre, enlige og par med børn, fortæller Leo Bruun, arkitekt i C-Bolig.

Boligerne bliver miljørigtige og kommer dermed til at leve op til intentionerne om at skabe en bæredygtig bydel. Det betyder blandt andet også, at al regnvand bliver ledt væk via små bække mellem boligerne, og hen til små søer i området.

Parcelhusgrunde til salg til foråret
At den nye bydel bliver attraktiv mærker man i By- og Udviklingsforvaltningen. Den nye bydel, får også en stor udstykning med parcelhusgrunde og her står køberne allerede i kø til de 25 parcelhusgrunde, der kommer til salg i foråret 2017.

– Med C-Boligs nye udlejningsboliger får vi et meget bredt boligtilbud i et område, hvor vi mærker en stor interesse. Det er vigtigt for os, at vi har en bred pallette af muligheder, så vi kan følge med den store efterspørgsel efter boliger vi oplever i Kolding helt generelt,’ siger områdechef i By- og Udviklingsforvaltningen, Merete Dissing.

Den overordnede byggemodning af den nye bydel, der kommer til at binde Nr. Bjert og Drejens sammen, går i gang, når arkæologerne er færdige med at undersøge arealet for historiske værdier.

Handlen med C-Bolig indbringer Kolding Kommune 14,7 mio. kr.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt