ScreenSize
(Foto: PR)

AART vinder konkurrence om at indrette Sønderborg Multikulturhus

AART Architects har vundet konkurrencen om at indrette og iscenesætte Sønderborg Multikulturhus.

Multikulturhuset markerer udviklingen af Sønderborgs nye havnefront ved at samle flere kulturinstitutioner og omdanne den tidligere industrihavn til en rekreativ del af byen med fokus på læring, kultur og oplevelser.

– Det bliver som at træde ind i en ny verden. Lys leder dig på vej, lys giver dig informationer, lys skaber behagelige stemninger og udfordrer samtidig dit øje, skriver Sønderborg Kommune om vinderforslaget, som AART har udviklet som totalrådgiver med AART designers, ZENI arkitekter og Alexandra Instituttet som underrådgivere og Signe Bjerregaard som konsulent.

En del af masterplan
Sønderborg Multikulturhus er et vigtigt led i realiseringen af Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Med stor nærhed til både havnefronten og den historiske bymidte indskriver kulturhuset sig i en helt særlig kontekst. Det henvender sig derfor 360 grader mod byen og havnefronten, samtidig med at det går i dialog med de omkringliggende bygninger – ikke mindst det historiske pakhus, Ewers Pakhus, som er bevaret og integreret som en naturlig del af kulturhuset.

Læs også: AART skal tegne Sønderborg Multikulturhus

 

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt