onsdag 19. november 2014 00:00
Københavnsk cross fit-kæde åbner 1.000 kvm. box i Esbjerg
– Vi har fundet de perfekte lokaler til at lave et fedt CrossFit center i Esbjerg, og vi glæder os til at gøre verden sundere og stærkere uden for Københavnsområdet, lyder det fra Cross Fit Copenhagen, der ejes af Andreas Bang og Klaus Vesti.
Cross Fit er et styrke- og konditionskoncept bygget op omkring konstant varierende funktionelle bevægelser, der udføres under høj intensitet.
Den nye 1.000 kvm. store box ligger i et gammelt bowlingcenter og maskinhal på Tordenskjoldsgade 22 i Esbjerg og får navnet ‘Maskineriet’. Den åbner i starten af 2015.
Colliers har formidlet transaktionen.
– I denne sag har vi udnyttet vores tætte forbindelser mellem afdelingerne, i dette tilfælde København og Vejle (som dækker Esbjerg), til at formidle viden om lejere og ejendomme på tværs af landet, siger direktør René Neesgaard, Colliers i Vejle.
Læs mere om Cross Fit Copenhagen her
Minister for by, bolig og landdistrikter afholder i samarbejde med Byggesocietetet den 20. november debatmødet ‘Tænketank 2025 – Fællesskab som værdiskaber i byudviklingen’.
Mødet henvender sig til bygherrer, developere og kommuner.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig. Læs mere her
Billede: Sådan ser det nye cross fit center i Esbjerg ud lige nu. Foto: Cross Fit Copenhagen.