{"id":178872,"date":"2021-05-26T12:12:17","date_gmt":"2021-05-26T10:12:17","guid":{"rendered":"https:\/\/estatemedia.dk\/dk\/?p=178872"},"modified":"2022-02-07T09:31:12","modified_gmt":"2022-02-07T08:31:12","slug":"blog-bliver-massivtrae-den-nye-trend","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/estatemedia-test.estatekonference.dk\/dk\/2021\/05\/26\/blog-bliver-massivtrae-den-nye-trend\/","title":{"rendered":"Ordet er dit: Bliver massivtr\u00e6 den nye trend?"},"content":{"rendered":"

Blogindl\u00e6g skrevet af Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark<\/em><\/p>\n

N\u00e5r vi taler om CO2-neutralitet, fokuserer vi ofte p\u00e5 driftsenergi. Men hvad med materialer?<\/p>\n

Det foretrukne materiale i byggebranchen er beton, hvor der hvert \u00e5r produceres mere end cirka 4 milliarder tons cement globalt. Cirka 8% af verdens samlede kulstofudledning kommer fra cement- og betonproduktion, som udleder cirka et halvt ton CO2 for hvert produceret ton. St\u00e5lproduktion, som tegner sig for 6-7% af al udledning, udleder n\u00e6sten to gange sin v\u00e6gt i CO2. Der er potentiale i at udbrede genanvendelse af beton, men man er n\u00f8dt til at tage sig af problemet omkring kulstofudledningen fra cementproduktion. Genanvendelse af st\u00e5l forventes at \u00f8ges i takt med overgangen til cirkul\u00e6r \u00f8konomi, hvor materialer som st\u00e5l skal genbruges.<\/p>\n

P\u00e5 grund af udfordringerne omkring cement og st\u00e5l er massivtr\u00e6 blevet en interessant tredje mulighed. Massivtr\u00e6 reducerer CO2-belastningen i byggeriet, fordi kulstofudledningen fra tr\u00e6 er under det halve af beton. Fortalerne for massivtr\u00e6 ser det som en mulighed for at dekarbonisere byggesektoren og implementere en v\u00e6sentlig teknisk opgradering.\u00a0 Vi har set h\u00f8jhuse i tr\u00e6 blive opf\u00f8rt over hele Europa:\u00a0 Mj\u00f8st\u00e5rnet i Brumunddal, Norge; HAUT i Amsterdam, Holland; Lighthouse i Joensuu, Finland; Dalston Lane i London, England and Woodcube i Hamburg, Tyskland.<\/p>\n

Tr\u00e6industrien har oplevet betydelig v\u00e6kst i det seneste \u00e5rti. Som strukturelt materiale deler tr\u00e6 dog stadig vandene, s\u00e6rligt fordi der er brug for yderligere research for at h\u00e5ndtere brandsikkerhed, \u2019floor dynamics\u2019, styrke og holdbarhed. Der er flere forskellige typer massivtr\u00e6, som er kendetegnede ved samlings- og sammenf\u00f8jningsmetoder. En af de mest popul\u00e6re nyere udviklinger i massivtr\u00e6 er krydslamineret tr\u00e6 (CLT). I CLT limer man br\u00e6dder sammen i et forskudt m\u00f8nster, og hvert stykke ligger i en ret vinkel mod det n\u00e6ste, hvilket giver det f\u00e6rdige produkt st\u00f8rre styrke.<\/p>\n

Markedet for krydslamineret tr\u00e6: Globale trends i industrien<\/strong><\/p>\n

Det globale marked for CLT, der estimeres til USD 992 mio. i 2020, forventes at n\u00e5 en st\u00f8rrelse p\u00e5 USD 2,5 mia. i 2027 og v\u00e6kste med en annualiseret fler\u00e5rig v\u00e6kstrate (CAGR) p\u00e5 13,9% i perioden 2020-2027 (Intrado). CLT-markedet i USA estimeres til USD 267 mio. i 2020. Kina forventes at n\u00e5 en markedsst\u00f8rrelse p\u00e5 USD 561 mio. i 2027 med en CAGR p\u00e5 18,2% i perioden 2020-2027. Andre geografiske markeder, der er v\u00e6rd at notere sig, er Japan og Canada, som hver forventes at v\u00e6kste med henholdsvis 9,8% og 12,2% i perioden 2020-2027. I Europa forventes Tyskland at v\u00e6kste med omkring 11% CAGR (Intrado).<\/p>\n

Indtil for nylig kr\u00e6vede massivtr\u00e6skonstruktioner en alternativ godkendelsesproces hos International Building Code (IBC) i USA, hvilket \u00f8gede projektets omkostninger og forl\u00e6ngede tidshorisonten. I IBC-revisionerne i 2021 blev denne hurdle fjernet, da tr\u00e6konstruktioner op til 18 etager blev tillladt. Derudover har Frankrig for kort tid siden kr\u00e6vet, at alle offentlige bygninger fra 2022 skal indeholde 50% tr\u00e6 eller andre b\u00e6redygtige materialer.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Fem fordele og ulemper ved at bruge tr\u00e6 som strukturelt materiale<\/strong><\/p>\n

Fordele<\/strong><\/p>\n

1: Lettere strukturer sparer p\u00e5 fundamentet. Hurtigt og nemt at h\u00e5ndtere p\u00e5 site<\/p>\n

2: Nemt at pr\u00e6fabrikere og velegnet til modulkonstruktioner<\/p>\n

3: Mindre kulstofudledning end st\u00e5l eller beton. Binder kulstof<\/p>\n

4: Fungerer godt i tilf\u00e6lde af jordsk\u00e6lv<\/p>\n

5: Tilg\u00e6ngeligt lokalt i mange verdensregioner<\/p>\n

Ulemper<\/strong><\/p>\n

1: Kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at tilf\u00f8je materiale for at hj\u00e6lpe med varmem\u00e6ssig og akustisk ydeevne<\/p>\n

2: Kr\u00e6ver en p\u00e5lidelig og b\u00e6redygtig kilde<\/p>\n

3: Er endnu ikke dokumenteret over 18 etager<\/p>\n

4: Strukturen skal holdes t\u00f8r for at undg\u00e5 r\u00e5d<\/p>\n

5: Mangel p\u00e5 design- og konstruktionsekspertise<\/p>\n

 <\/p>\n

Vigtigheden af b\u00e6redygtigt skovdrift<\/strong><\/p>\n

Som ved mange andre alternativer er der fordele og ulemper ved at anvende tr\u00e6. Faldgruben er, at massivtr\u00e6sproduktion skal kobles med b\u00e6redygtig skovdrift. Selve systemet afh\u00e6nger dog af et u\u00e6ndret klima og af skove, der forts\u00e6tter med at vokse, hvor de har v\u00e6ret; et paradigme, der er udfordret af selve klimakrisen, som g\u00f8r tr\u00e6 attraktivt. Definitionen p\u00e5 massivtr\u00e6 er, at tr\u00e6et indk\u00f8bes ved hj\u00e6lp af b\u00e6redygtige metoder fra skove, der er forvaltet b\u00e6redygtigt. IPCC studiet fra 2019 \u2019Climate Change and Land\u2019 bekr\u00e6fter, at b\u00e6redygtig skovdrift kan bidrage til klimatilpasning og vende p\u00e5virkningen af klimaforandringerne i forhold til \u00f8del\u00e6ggelse af jorden. \u201dI det lange l\u00f8b vil en b\u00e6redygtig skovdriftsstrategi rettet mod at opretholde eller \u00f8ge skovens kulstoflagre, samtidig med at den producerer et vedvarende \u00e5rligt udbytte af tr\u00e6, fibre eller energi fra skoven, generere den st\u00f8rste vedvarende reduktionsfordel\u201d (IPCC).<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Materialevalg har konsekvenser, fordi der er stor variation i milj\u00f8p\u00e5virkningen. Udover at v\u00e6re b\u00e6redygtig og genanvendelig har tr\u00e6 mindre kulstofudledning. Nye muligheder opst\u00e5r, n\u00e5r man gent\u00e6nker m\u00e5der at anvende tr\u00e6 p\u00e5; s\u00e6rligt konstruktioner som kan drage fordel af materialets lette v\u00e6gt. Slutteligt kan tr\u00e6konstruktioner bidrage positivt til at mindske klimaforandringerne, s\u00e5fremt de er baserede p\u00e5 b\u00e6redygtig skovforvaltning.<\/p>\n

L\u00e6s alle blogindl\u00e6g p\u00e5 estatemedia.dk\u00a0her<\/a><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Blogindl\u00e6g skrevet af Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark N\u00e5r vi taler om CO2-neutralitet, fokuserer vi ofte p\u00e5 driftsenergi. Men hvad med materialer? Det foretrukne materiale i byggebranchen er beton, hvor der hvert \u00e5r produceres mere end cirka 4 milliarder tons cement globalt. Cirka 8% af verdens samlede kulstofudledning kommer fra cement- og betonproduktion, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":203984,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_eb_attr":"","_relevanssi_hide_post":"","_relevanssi_hide_content":"","_relevanssi_pin_for_all":"","_relevanssi_pin_keywords":"","_relevanssi_unpin_keywords":"","_relevanssi_related_keywords":"","_relevanssi_related_include_ids":"","_relevanssi_related_exclude_ids":"","_relevanssi_related_no_append":"","_relevanssi_related_not_related":"","_relevanssi_related_posts":"","_relevanssi_noindex_reason":"","footnotes":"","_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1391,263],"tags":[],"yoast_head":"\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\t\n\t\n\n\n\t\n\t\n\t\n