Boligmarkedet i 2020 har v\u00e6ret pr\u00e6get af en r\u00e6kke nye koncepter, der i disse \u00e5r bliver foldet ud over Danmark. Casa Groups Plushuse, Eco Village, \u00a0Tetris’ Agorahaverne, Balders Bovieran, PFAs Evia og mange andre.<\/p>\n
F\u00e6lles for dem er, at de er konceptuerede for at kunne skabe billigere boliger, der brandm\u00e6ssigt m\u00e5ske tilpasses i det lokale milj\u00f8, men gennemg\u00e5ende er lig projekterne i de \u00f8vrige byer, hvor de bliver foldet ud.<\/p>\n
Vi har set det f\u00f8r. 60ernes typehuse og parcelhuskvarterer, 70ernes betonbyggerier. Konceptuelle byggerier, som blev rullet ud flere steder i landet samtidig. Hver gang har det v\u00e6ret i bedste mening i forhold til at f\u00e5 d\u00e6kket et akut boligbehov og ikke mindst bygge billigt og godt.<\/p>\n
I boligmarkedet i dag er der derfor modsatrettede tendenser, for samtidig er der stor eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 individualisme. M\u00e5ske er argumentet nok lidt fort\u00e6rsket med, at der er i dag 37 familieformer og derfor brug for meget mere end \u00e9n type familiebolig, men ikke desto mindre er det rigtigt. Der er brug for meget forskelligartede boliger til meget forskelligartede m\u00e5der at leve p\u00e5. Vi har formentlig ikke lignet hinanden s\u00e5 lidt nogensinde f\u00f8r, som vi g\u00f8r i dag, og n\u00e5r man skal v\u00e6lge en bolig, er det klart, at noget s\u00e5 kendetegnende – som hele rammen for vores liv – i videst muligt omfang skal afspejle, hvem vi er.<\/p>\n
Nej tak til t\u00f8mning af tagrender Her er det n\u00e6ppe individualiteten, der er vigtigst, men serviceniveauet og faciliteterne til en overkommelig pris, der tr\u00e6kker – is\u00e6r n\u00e5r man flytter i det, der i de fleste koncepter bliver kaldt “seniorboliger”. Man kan m\u00e5ske her indskyde, at for skribenten, der selv er p\u00e5 den festlige side af 50, s\u00e5 virker det lige lovlig fremme i skoene, – at de fleste seniorbof\u00e6llesskaber adresserer m\u00e5lgruppen som v\u00e6rende, at man er seniormoden, n\u00e5r man er 55+. Det er nok lige ungt nok i en tid, hvor alt andet i livet rykkes til senere brug eg. vi f\u00e5r b\u00f8rn senere, vi flytter hjemmefra senere, vi d\u00f8r senere, vi k\u00f8ber vores f\u00f8rste ejerbolig senere, vi kommer til at g\u00e5 p\u00e5 pension senere etc etc.<\/p>\n Man kunne m\u00e5ske indskyde, at det kan virke lidt paradoksalt, at p\u00e5 trods af, at mange private og institutionelle investorer alts\u00e5 nu konceptuerer boligbyggerier, s\u00e5 bygger vi stadig plejehjem og plejeboliger helt fra grunden med nye arkitektteams tilpasset det lokale kommunale milj\u00f8 over hele Danmark. Netop der kunne man m\u00e5ske godt overveje, om man i h\u00f8jere grad kunne genbruge hinandens investeringer i konceptudvikling rundt omkring i Danmark i h\u00f8jere grad end man g\u00f8r i dag.<\/p>\n Nethandlen er steget markant i de seneste \u00e5r, og et af argumenterne, der har v\u00e6ret fremf\u00f8rt for ikke at handle i for eksempel et butikscenter er, at “det hele ligner hinanden”. Man “ser” de samme butikker og de samme koncepter, om man kommer ind i Aalborg Storcenter, Kolding Storcenter, Roseng\u00e5rdcentret eller Fields. P\u00e5 samme m\u00e5de kan udfoldelsen af konceptbyggerier bidrage til, at den ene by kommer til at ligne den anden, og det ene byggeri kommer til at ligne det andet.<\/p>\n Udrulningen i 60erne<\/strong> Der vil v\u00e6re stor eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 de f\u00f8rste af de forskellige koncepter, n\u00e5r de st\u00e5r f\u00e6rdige i de kommende \u00e5r, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er om de familier eller \u00e6ldre, der skal flytte ind i et byggeri, der ligner noget i 20 andre byer, synes det underst\u00f8tter deres individualitet nok. Tetris har navngivet sine byggerier med udgangspunkt i lokale kendisser, og det er en god start. Andre har t\u00e6nkt andre ting og detaljer ind for at individualisere konceptualiseringen, og appellen om at t\u00e6nke sig om en ekstra gang er generel og ikke rettet mod enkelte akt\u00f8rer – for der er mange af dem i markedet i \u00f8jeblikket.<\/p>\n Heldigvis har coronakrisen ikke haft markant indflydelse p\u00e5 ejendomsbranchen og slet ikke negativ indflydelse p\u00e5 boligeftersp\u00f8rgslen. Derfor m\u00e5 det forventes, at der bliver fuld fart p\u00e5 boligbyggeriet i 2021, og der bliver nok ogs\u00e5 en vis konkurrence mellem de forskellige koncepter om at komme f\u00f8rst i de enkelte byer og omr\u00e5der. Men derfor s\u00e5 meget ekstra grund til at opfordre til at vurdere koncepterne i kontekst b\u00e5de fra offentlig side og fra bygherres side. For ellers kan projektet m\u00e5ske godt afs\u00e6ttes nu, men s\u00e5 st\u00e5r vi med en vigende eftersp\u00f8rgsel i de nye boligkvarterer om 20-30 \u00e5r. Og vi skulle jo helst have l\u00e6rt af vores fejl, s\u00e5 vi kombinerer individualisme med konceptualisering og g\u00f8r de byggerier, der opf\u00f8res i dag til kvarterer, som man om 100 \u00e5r ser tilbage p\u00e5 med samme gl\u00e6de om hjertet, som de brokvarterer, der blev udbygget i landets store byer for 100-150 \u00e5r siden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Boligmarkedet i 2020 har v\u00e6ret pr\u00e6get af en r\u00e6kke nye koncepter, der i disse \u00e5r bliver foldet ud over Danmark. Casa Groups Plushuse, Eco Village, \u00a0Tetris’ Agorahaverne, Balders Bovieran, PFAs Evia og mange andre. F\u00e6lles for dem er, at de er konceptuerede for at kunne skabe billigere boliger, der brandm\u00e6ssigt m\u00e5ske tilpasses i det lokale […]<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":161362,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_eb_attr":"","_relevanssi_hide_post":"","_relevanssi_hide_content":"","_relevanssi_pin_for_all":"","_relevanssi_pin_keywords":"","_relevanssi_unpin_keywords":"","_relevanssi_related_keywords":"","_relevanssi_related_include_ids":"","_relevanssi_related_exclude_ids":"","_relevanssi_related_no_append":"","_relevanssi_related_not_related":"","_relevanssi_related_posts":"","_relevanssi_noindex_reason":"","footnotes":"","_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1410,151],"tags":[],"yoast_head":"\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\t\n\t\n\n\n\t\n\t\n\t\n
\n<\/strong>P\u00e5 den anden side vil mange gerne bo uden at skulle forholde sig til t\u00f8mning af tagrender, maling af paneler, gr\u00e6ssl\u00e5ning og trappevask, og det harmonerer bare bedst med servicerede f\u00e6llesskaber. Og hvis der udviklingsm\u00e6ssigt skal v\u00e6re \u00f8konomi i det, og samtidig skal kunne bygges boliger, som appellerer til en st\u00f8rre del af befolkningen, s\u00e5 er det konceptuelle helt rigtigt t\u00e6nkt.<\/p>\n
\nDerfor ligger der en k\u00e6mpe opgave for de selskaber, der nu ruller koncepterne ud i at l\u00e6re noget af det fokus p\u00e5 individualisme, som de offentlige myndigheder m\u00e5ske lidt misforst\u00e5et fra den kant og i den grad har praktiseret siden velf\u00e6rdsbyggeriet blev rullet ud for alvor i 60erne.<\/p>\n