I disse \u00e5r bliver tidligere industri- og havneomr\u00e5der i stor skala omdannet til nye boligomr\u00e5der. N\u00e5r man tager fat p\u00e5 s\u00e5dan et omr\u00e5de, s\u00e5 er der allerede en klar historie, der kan skabe en fort\u00e6lling og en autencitet. Man skaber en aura omkring stedet, som kan v\u00e6re med til at s\u00e6lge projektet ind til kommende b\u00f8rnefamilier, seniorer eller unge studerende.<\/p>\n
Det er noget helt andet, n\u00e5r man k\u00f8rer frisk p\u00e5 fra bar mark med at bygge boliger. S\u00e5 har vi masser af eksempler rundt om i landet p\u00e5, at Danmarks \u00f8er, l\u00e6kre b\u00e6r og buske, Jyllands byer, Sk\u00e5nes regioner eller \u00e6blesorter er det mest oplagte valg til nye veje og parceller.<\/p>\n
N\u00e5r det g\u00e6lder bydelene er det en anden sag. Om det er rigtigt eller ej ved jeg ikke, men der g\u00e5r en vandrehistorie om, at da \u00d8restad skulle navngives i starten af 90’erne fik man et internationalt bureau til at komme med et bud. Hvis man er vant til at k\u00f8be den slags gode r\u00e5d ind, s\u00e5 ved man godt, at det koster i hvert fald sekscifrede bel\u00f8b og ofte ogs\u00e5 syvcifrede. Og bureauet skulle efter sigende have foresl\u00e5et efter n\u00f8je bet\u00e6nknings- og kreativ tid, at man \u00e6ndrede \u00d8restaden til \u00d8restad, som den hedder i dag.<\/p>\n
Andre eksempler er Gr\u00f8nttorvet, Munkebjerg Park, Frederiksbro, Irmabyen, \u00c5rhusgadekvarteret, Aarhus \u00d8, N\u00e6rheden, Fredericia C, UN17, Arena-kvarteret. Altsammen noget, der skal g\u00f8re det forst\u00e5eligt, men ogs\u00e5 hyggeligt og rart at flytte ind – det skal appellere til sanserne p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de.<\/p>\n
To andre tendenser – eller mantraer om man vil – er ogs\u00e5 fremherskende i \u00f8jeblikket, ikke bare i navngivning, men ogs\u00e5 i byudvikling i det hele taget.<\/p>\n
Den ene er, at god byudvikling skal tage udgangspunkt i det som Realdania har ben\u00e6vnt “det stedbundne potentiale”. Hvis man vil tiltr\u00e6kke opm\u00e6rksomhed har man brug for autencitet, og den skaber man ikke, hvis man kalder en ny bydel i Herning for Havneparken eller r\u00e6kkehuse i Nordhavn for Landmandshusene.<\/p>\n
Den anden er borgerinddragelse. Hvis man vil have ejerskab og i det hele taget udvise respekt for den demokratiske proces, s\u00e5 er det en god id\u00e9 at inddrage de mennesker, det hele handler om. Det g\u00e6lder i al form for ledelse og beslutningstagen, at hvis de kommende brugere\/udf\u00f8rere er h\u00f8rt, er der st\u00f8rre chance for, at beslutningen bliver rigtig og holistisk funderet.<\/p>\n